Før skolealder og skolealder
Mange større børn kan have svært ved at udtrykke det de mærker i kroppen. Smerter i ryggen kan komme til udtryk som mavesmerter eller søvnforstyrrelser. Hovedpine kan komme til udtryk som irritabilitet og manglende koncentrationsevne.
Børnenes problemer kan stamme tilbage fra spædbarnsalderen, og forældre kan derfor tolke problemerne som normale, fordi de aldrig har kendt til andet.
Hvis barnet pludseligt ændrer adfærd, kan det skyldes fald eller slag under leg. Barnet udfordrer til stadighed sin fysiske formåen, hvilket kan sætte sine spor i bevægeapparatet.
Læg især mærke til, om barnet begynder at fravælge aktiviteter, de ellers normalt gerne deltager i – eller om der er smerter, der hænger ved mere end 2-3 dage.