Uddannet fra Syddansk Universitet i 2003 og efter turnus autoriseret af Sundhedsstyrelsen i 2004.
Efter endt uddannelse har jeg løbende suppleret min viden med kurser, da kiropraktik er et fag i stor udvikling.
I min behandling sørger jeg for at den enkelte patient får et bedre indblik i, hvorfor deres symptomer er opstået, og hvad der kan gøres for at minimere risikoen for at det genopstår. Dette er alt sammen med til at give en bedre kropsbevidsthed samt få den enkelte patient til at tage medansvar.
Særligt behandling af spædbørn, børn og unge mennesker har en stor plads i mit hjerte – da det er bedre at forebygge end at helbrede, hvilket også har præget mine ansættelsesforhold samt efteruddannelsesforløb.
Jeg kan godt lide at have fingeren på pulsen, hvorfor jeg siden 2007 har været bestyrelsesmedlem i Kiropraktor Kreds Foreningen Hovedstaden, og jeg er således med til at påvirke, i hvilken retning kiropraktik kommer til at bevæge sig de kommende år.
Privat er jeg gift med Jacob og sammen har vi vores skønne børn Frederik årgang 2009 og Caroline årgang 2012.
Uddannelse
- 1997-2003: Studerende på Syddansk Universitet i Odense og opnår efter endt uddannelse kandidatgrad i Klinisk Biomekanik – Candidata Manutigii (Cand.Manu.)
- 1993-1996: Matematisk student på Rødkilde Gymnasium i Vejle
Ansættelser og tillidshverv
- 2013-: Medejer af Ørestad Kiropraktik & Sundhed
- 2007-: Bestyrelsesmedlem i Kiropraktorkredsforeningen Region Hovedstaden
- 2007-2013: Fastansat kiropraktor v/ Klinikken Gammeltorv
- 2004-2007: Fastansat kiropraktor v/ Kiropraktisk klinik i Brønshøj
- 2003-2004: Turnus i Kiropraktisk klinik i Brønshøj v/ Bo Jørgensen. Efter endt turnus opnås autorisation som kiropraktor.