Ólöf er meget interesseret i den motoriske rejse børnene gennemgår i det første leveår og hvordan deres udvikling der kan påvirke dem senere i livet. Ved behandling af børn lægger hun vægt på at forældre får grundig forklaring og øvelser til at tage med hjem, da det kan gøre den store forskel for barnets motorik.
Børns mentale sundhed er et af hendes nyeste interesser inden for behandling hvor fokus er på strategier børn og deres forældre kan bruge til at øge trivsel, glæde og velvære. Der er leg, grin og berøring et nøgleelement, så forbered dig på nogle dårlige jokes og snak om hvad søheste kan lide at spise; )
Udover behandling af børn og unge har hun erfaring med behandling af forskellige problematikker hos voksne og bruger der patientuddannelse, øvelsesterapi, manuel behandling og akupunktur.
I fritiden er hun aktiv i gymnastik afdelingen i Ørestad IF, hvor hun tidligere har været træner men sidder nu i styregruppen.
Ólöf er uddannet i Island i 2005 og har siden 2009 arbejdet som fysioterapeut i Danmark, både på klinikker og i virksomhedsregi.
De sidste 5 år har hendes primære fokus ligget indenfor behandling og træning af børn, helt fra spædbørn til teenagere, hvor hun har taget forskellige kurser mhp at dygtiggøre sig inden for området.
Ólöf taler dansk, engelsk og islandsk