Behandling med medicinsk godkendt laserterapi, som er en skånsom, effektiv og smertefri metode til lindring og helingsstøtte.
Medicinsk laser - effektiv smerte- og skadesbehandling
Mod smerter
Oplever du smerter i muskler, led eller sener? Har du en overbelastningsskade, hævelse eller længerevarende gener, som forhindrer dig i at være aktiv?
Hos os tilbyder vi behandling med medicinsk godkendt laserterapi, som er en skånsom, effektiv og smertefri metode til lindring og helingsstøtte. Laserterapi anvendes både ved akutte skader (som f.eks. forstuvninger og betændelsestilstande) og ved kroniske problematikker (som f.eks. rygsmerter, knæsmerter, slidgigt, hælspore og nervesmertesyndromer). Behandlingen kan reducere smerter, dæmpe inflammation og mindske hævelse – helt uden brug af medicin.
Hvad kan laserterapi anvendes til?
Laserterapi bruges som et effektivt supplement til kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling ved en lang række skader og problematikker – både akutte og kroniske. Behandlingen henvender sig til dig, der oplever:
- Smerter i muskler og led fx i ryg, nakke, skuldre, hofter, knæ eller fødder
- Overbelastningsskader og inflammation som tennisalbue, musearm eller hælspore
- Nervetryk og udstrålende smerter fx iskiassmerter eller gener fra diskusprolaps
- Bløddelsskader som fibersprængninger, forstuvninger og sene-irritation
- Kroniske lidelser som gigtrelaterede smerter og stivhed
- Hævelser og ødemer ved traumer, efter operation eller ved væskeophobning
Laserterapi kan indgå som en del af et behandlingsforløb eller som et selvstændigt forløb og tilpasses altid dine behov og symptomer.
Hvordan foregår behandlingen?
Laseren placeres på huden eller bevæges roligt hen over det område, der skal behandles. Behandlings varighed afhængigt af skadens omfang.
Hvad skal du være opmærksom på?
Behandlingen er uden kendte bivirkninger. Kortvarig smerteforværring kan dog forekomme 6-24 timer efter behandlingen – det er en naturlig reaktion og en del af kroppens helingsproces.
- Der behandles ikke med laser, hvis du er gravid eller har cancer.
- Husk altid at informere din kiropraktor om sygdomme eller andre helbredsforhold, inden behandlingen påbegyndes – også om du har en pacemaker.
- Behandlingen foregår altid med sikkerhedsbriller for både dig og din behandler.
- Tatoveringer eller mørkere hud er ikke en hindring. Vores laser har teknologi, som minimere vareudvikingen i huden.
Certificeret medicinsk teknologi
På klinikken anvender vi medicinsk laserudstyr fra ASA Laser, baseret på MLS®-teknologi. Udstyret er CE-mærket i EU, MDR-godkendt og FDA-clearet i USA. ASA Laser er desuden certificeret i henhold til ISO13485 og ISO9001. Det betyder, at du får behandling med dokumenteret og sikkert udstyr, der lever op til alle gældende standarder for medicinsk behandling.
Derfor virker laserterapi
Laserterapi arbejder lokalt i det område, hvor du har ondt eller er skadet. Laserlyset stimulerer cellernes aktivitet og styrker kroppens naturlige evne til at hele. Studier peger på tre dokumenterede effekter:
- Smertelindrende – dæmper smertereceptorer og øger udskillelse af endorfiner
- Anti-inflammatorisk – reducerer betændelsestilstande og irritation i vævet
- Ødemreducerende – mindsker væskeophobning og hævelse
Book din tid hos vores behandlere i dag
Vil du høre, om laserterapi er noget for dig? Book en konsultation ved en af vores kiropraktorer eller fysioterapeut Olof, hvor det vil blive vurderet om laserterapi er den rette behandling, så du kan komme hurtigt og trygt tilbage til en hverdag med færre smerter og bedre funktion.
